Lad mad være din medicin

Skrevet af Olga Kruse, marts 2015

Olga Kruse og hendes søn, en sommerdag i 2014

OlgaKruseandSon2014
Konstant kløe. Udslæt og små sår over hele kroppen. Svamp i under­livet. Mareridt og dårlig søvn. Manglende energi. Depressive tanker og dårligt selvværd. Det var min hverdag for nogle år siden. Men jeg nægtede at godtage, at disse lidelser skulle forblive en del af mit liv, så jeg tog kampen op – og i dag har jeg fået livskvaliteten tilbage! Jeg har fået et sundt liv fyldt med energi og overskud – uden disse lidelser, hormonsalver og medicin!



Det hele begyndte for ca. 9 år siden. Først med svamp i underlivet, så kløe over hele kroppen, derefter udslæt. Og efter ca. 5 år med voksende ubehag i kroppen, manglende energi og dårligt selvværd, var jeg kommet dertil, at jeg ikke kunne holde det ud længere. Det gik ud over søvnen, hverdagen, arbejdet, par­forholdet osv. Så jeg gik til lægen og fik taget blod­prøver og allergitester. Jeg fik et antal cremer, piller og hormon­salver, som hjalp i en kort tid, hvorefter kløe, svamp og udslæt kom igen. Og efter måneder med undersøgelser, havde jeg ikke fået svar på, hvad forårsagede mit stadig voksende problem. Og det sidste jeg fik konstateret af min læge, var at: „vi ved ikke, hvad der er galt med dig – du bliver nød til selv at prøve dig frem og finde ud af, hvad fremprovekerer din dårlige livskvalitet.”
Jeg blev forbavset over deres endelige konklusion. Jeg følte mig kasseret. Hjælpeløs. Hvad skulle jeg gøre? Og hvor i himlens navn skulle jeg begynde? Det føltes næsten umuligt, for det var svært med udelukkelses metoden, når jeg ikke anede, hvad der gjorde mig syg.
Da var det, at jeg hørte om Olga Hentze og hendes virksomhed, Harmony Health. Jeg kontaktede hende straks, forklarede min situation og spurgte, om hun kunne hjælpe mig. Hendes svar var kort og simpelt: „Ja, det kan jeg. Bestil en tid, så skal jeg vise dig, hvad du skal gøre for at blive rask.” Halleluja! tænkte jeg – men stadig med en vis skepsis. Kunne det være rigtigt, at hun kunne hjælpe mig, når sundhedsvæsenet ikke kunne give mig nogen nævneværdig hjælp?
Jeg tog til Harmony Health og fik taget en analyse af min krop. Olga Hentze stillede mig mange spørgsmål om min livsstil og mine madvaner. Derefter fik jeg vejledning i hvilken slags mad jeg skulle spise, hvad jeg skulle holde mig fra, og hvad jeg ellers skulle lægge mere fokus på i hverdagen. Derudover fik jeg forskellige slags urter, som jeg skulle koge i vand, derefter skille urterne fra og drikke væsken – fy for den! Det smagte ikke godt. Men resultatet var overvældende godt. Efter kun 7-10 dage begyndte jeg at mærke og se forskel. Kløen var ikke så konstant længere, og udslættet blev mindre for hver dag der gik. Jeg begyndte at sove bedre om natten og efter nogle måneder begyndte jeg at mærke forskel i min dagligdag – jeg var gladere og havde mere overskud. Det var næsten ikke til at tro. Efter så mange år med disse lidelser, var nøgleordene nye madvaner og en ændret livsstil, der gjorde, at jeg igen kunne nyde livet uden konstant kløe og ubehag. Men det var hårdt – rigtig hårdt. Specielt de dage, hvor der var lidt for mange ting på min to-do liste, eller når jeg havde en dårlig dag. Da havde jeg bare lyst til at kaste håndklædet i ringen og tænke, at det hele var lige meget. Og jeg „faldt i” flere gange, hvor jeg spiste en masse fristende mad og søde sager, som jeg egentlig skulle holde mig fra, hvorefter jeg blussede op med udslæt, kløe og dårlig samvittighed. Og så måtte jeg begynde om igen. Men inderst inde kunne jeg mærke, at den nye livsstil var den rigtige vej frem – derfor fortsatte jeg. Og nu hvor jeg igennem tre år har trænet mig at spise andre madvarer og lytte til min krop, er jeg kommet af med svamp i underlivet, kløen og udslættet er forsvundet og modet til at tage nye udfordringer er tilbage! Dog skal jeg understrege, at jeg stadig spiser mad en gang imellem, som jeg ved er dårlig for min krop og mit helbred – men nu lægger jeg mærke til, at min krop siger fra, når den har fået for meget af noget, som ikke er godt for den. Det gør det hele meget lettere at holde sig til denne nye og helbredende livsstil.
Det har taget lang tid og krævet meget fokus og udholdenhed – men det er det hele værd!
Med utrolig god støtte fra mine nærmeste og vej­ledning fra Olga Hentze (tak for det, alle sammen ♥), er jeg kommet forbi den sværeste del at min livsstilsændring – desværre helt uden hjælp af vores sundhedsvæsen.
Jeg kan stadig forbedre en masse ting i mit liv – og jeg tager ét ting ad gangen. Men det vigtigste er, at jeg har fået livskvaliteten og energien tilbage og er på vej i den rigtige retning.

Add a Comment